SKULDER AC-LED
Skulder AC-led belastes og skades ofte i kontaktsport eller i uheld, hvor der sker et vrid eller hårdt stød imod skulderen. Leddet hvor kravebenet (nøglebenet) møder skulderbladets øverste kant (acromion) kaldes skulderens AC-led. Leddet er forbundet med flere ledbånd.. Læs mere om AC-leddet
Anbefalede produkter til AC-leddet
Mere om AC-leddet
Smerter i og omkring skulderens AC-led er den hyppigste årsag til en idrætsudøver søger læge. Ofte ses en forstrækning af ledbåndene på grund af voldsom belastning, f.eks. fald på en strakt arm. Det bliver kaldt en forstuvning. Ved svære skulderskader sker der et såkaldt skred i leddet, hvor et eller flere ledbånd brister. Her kan kravebenet bevæges lidt. I værste tilfælde ses totalt ledskred, hvor alle ledbånd er bristet og kravebenet er meget løst.
Symptomerne er smerter omkring den yderste del af kravebenet samt ved bevægelse i skulderleddet. Ved svære skader er kravebenet meget ømt og du vil tydelig se, at kravebenet sidder skævt eller forskubbet.
Skulder AC-led skade
En skade kan også forårsage brud eller frakturer i knoglerne samt på ledkapslen. Behandles skader ikke korrekt kan der udvikles vedvarende smerter og gigtsymptomer i skulderen. Skader i skulderen har oftest en lang helings-periode. KT Tape kan aflaste og yde støtte ved de fleste skulderskader, samt den øgede cirkulation er med til at øge helingen.
Vi anbefaler enten KT Tape Pro eller Pro Extreme da skulderen har brug for den bedste støtte i denne situation. Du kan vælge at tape som i videoen, hvor du også får en god stabilitet. Eller du kan gøre som vist på pdf filen, hvor du aflaster lige på smertepunktet
Voldsom tackling eller traume
Ved mistanke om svære skulderskader efter en voldsom tackling i sport, slag eller fald mod skulderen skal læge, fysioterapeut eller idrætsklinik altid konsulteres. Du kan også blive undersøgt hos Mads Massør, kontakt ham her.