Handelsbetingelser
Vores handelsbetingelser er gældende for alle leverancer fra KT Tape Danmark, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem dig som køber og KT Tape Danmark. Vi leverer kun til kunder bosat i Danmark (inklusive Grønland og Færøerne). Ønskes levering til udlandet, kontakt os på info@kttape.dk
Børn og unge under 18 år
Du skal være fyldt 18 år for at handle på KT Tape Danmark webshop. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.
Generelle oplysninger om virksomheden;
KT Tape Danmark drives af virksomheden Mads Massør
CVR-nummer.: 26476852. Etableringsår: 2002
KT Tape Danmark etableret i 2013
Adresse:
KT Tape Danmark
Sorøvej 83B
4100 Ringsted
Telefon: 2548 5115
E-mailadresse: info@kttape.dk
Bank: Nordea
Reg.nr. og konto nr.: 2878-6292943774
1. PRISER
Alle priser i KT Tape Danmark webshop er inkl. 25% moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Når du handler med KT Tape Danmark, indgås aftaler på dansk.
Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en e-mail til info@kttape.dk
2. FRAGT
KT Tape Danmark leverer fragtfrit i Danmark ved køb over DKK 1000,- Vi sender med Post Nord (tidligere Post Danmark). Portoprisen varierer efter vægt, prisen starter fra kr. 35,- (uden omdeling. ) ved køb under kr. 1.000,-. Vi stræber efter at levere fra dag-til-dag på hverdage (i Danmark) med Post Nord, såfremt du vælger forsendelse med omdeling.
3. BESTILLING
Vi sender en ordrebekræftelse til din e-mailadresse, så snart vi har modtaget din ordre.
Når varen sendes af sted, modtager du endnu en e-mail om, at varen er på vej, samt et sporingsnummer med vejledning om, hvordan du kan følge varen. Bemærk at der ofte går nogle timer inden forsendelsen registreres ved transportøren. Følgeseddel fremsendes sammen med varen. Ønskes særskilt faktura tilsendt på e-mail, kontakt venligst kundeservice heromkring info@kttape.dk
4. SIKKERHED
Vi bruger sikkerhedsprotokollen SSL, som krypterer information mellem en internetbrowser (kortindehaveren) og en internetserver (forretningen). Det betyder, at de oplysninger du afgiver, beskyttes under overførslen fra din computer til os. Som krypteringsform ved elektronisk handel er SSL almindeligt udbredt og betragtes som en meget sikker løsning. På www.betaling.dk kan du se, hvordan en SSL-betaling gennemføres.
5. BETALING
Hos KT Tape Danmark kan du betale med: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Visa, Visa Electron, Maestro og Mobile Pay
Beløbet hæves fra dit kort, når varen afsendes fra os. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Du kan også vælge at betale med bankoverførsel. Så afsendes varen, når betaling er registreret på kontoen.
6. OMBYTNINGSRET / BYTTE
Vores motto er, at du skal være 100% tilfreds med dit køb. Derfor kan du let bytte til en anden vare, og du betaler kun returfragten. Send varen retur med kopi af ordrebekræftelsen eller fakturaen. I øvrigt gælder de samme regler som angivet nedenfor under punkt 7 “Fortrydelsesret”. Hvis din ordrebekræftelse eller faktura er bortkommet, kan en ny rekvireres hos os.
Bemærk: At alle returpakker skal sendes “med omdeling”, og at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
7. FORTRYDELSESRET / HVIS DU FORTRYDER DIT KØB
Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler i KT Tape Danmarks webshop. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen.
For at fortrydelsesretten kan udnyttes, må varen ikke være taget i brug og originalemballagen må ikke være beskadiget.
Hvis du ønsker at benytte fortrydelsesretten, skal du sende varen til vores lager:
KT Tape Danmark
Sorøvej 83B
4100 Ringsted
Varen kan efter aftale afleveres personligt på denne adresse. Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen.
Du får naturligvis det beløb tilbage, du har indbetalt til os, hvis du fortryder dit køb. Beløbet bliver overført til det kort, du har betalt med, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for ret til fortrydelse. Tilbagebetalingen sker senest 8 dage efter modtagelsen. Den eneste omkostning du har, når du fortryder et køb, er portoen til at sende varen tilbage til os.
Hvad skal jeg sende med tilbage? Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller fakturaen.
Bemærk: At alle returpakker skal sendes “med omdeling”, og at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
8. HVIS DER ER NOGET GALT MED VAREN / REKLAMATION
Når du handler i KT Tape webshop, har du naturligvis 24 måneders reklamationsret, som købeloven foreskriver. Det betyder, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvor hurtigt skal jeg reklamere? Du skal reklamere inden for ”rimelig tid”, efter at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Hvis du reklamerer inden for to måneder, efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger til at sende varen retur til os.Enhver refusion af dine fragtomkostninger skal altid aftales før varen sendes retur.
Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os: Når du returnerer varen, bedes du oplyse så detaljeret som muligt, hvad problemet er, købsdato og hvor varen er købt.
Bemærk: At alle returpakker skal sendes “med omdeling”, og at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare købt hos www.kttape.dk kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsensvej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse mads@kttape-danmark.dk
9. HVAD GØR VI MED DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER / PERSONDATAPOLITIK
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
* Navn
* Adresse
* Telefonnummer
* E-mailadresse
Vi foretager registrering af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos os og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du præcist er informeret om, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Ejeren af KT Tape Danmark er dataansvarlig og har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til KT Tape Danmark videregives eller videresælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Du har altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes via e-mail til info@kttape.dk.
Cookies
På www.kttape.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan, afhænger af din browser.
Logstatistik
Vi bruger logstatistik på KT Tape Danmark hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades m.v. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere KT Tape Danmark.