Instruktioner

Instruktioner i brug af kinesiologitape har været udført af sundhedspersonale i årevis. De har undervist patienter, hvordan du selv anvender tape og til hvilke udfordringer. Du skal ikke være bange for at prøve kræfter med at tape dig selv. Det tager normalt 3 eller 4 gange at blive fortrolig med tape teknikken, før du vil tape som en professionel. Se eventuelt denne VIDEO med tips og tricks til brug af KT Tape samt hvordan du laver korte stykker tape, deler tapen til smalle strimler, fjerner tapen igen…

Har du lyst til at deltage i en workshop hos KT Tape, så send en mail på info@kttape.dk

Tips og tricks

Det er meget VIGTIGT at huden er helt ren og tør, fri for lotion/olier(solcreme, fugtighedslotion, osv). og eventuel hårvækst er fjernet eller klippet helt helt kort (1-2 mm). Nogle typer bodyshampoo og sæbe indeholder fugtighedsgivende lotion, som kan være et problem for vedhæftning af tapen. Er du i tvivl, så vask huden grundigt med almindelig sæbe og afsprit for at være helt sikker.
  • Hvis du skal anvende KT Tape om et led, skal du som udgangspunkt sørge for at leddet er bøjet ca. 90 grader. Hvis tapen påsættes et udstrakt knæ eller albue, så vil tapen strækkes for meget, når leddet bøjes og tapen vil ofte løsne sig med det samme.
  • Du skal altid påsætte enderne af tapen uden stræk. Enderne af tapen bør anvendes direkte på huden og altid uden at stræk. Dette er vigtigt, ellers slipper tapen hurtigere.
  • Til sidst skal du sørge for at aktivere limen ved kraftigt at gnide på tapen med håndfladen eller beskyttelsespapiret og sikre, at alle kanter sidder fast.
  • Det er forskelligt fra person til person, hvor længe tapen sidder fast samt hvor på kroppen du taper. Omkring de større led (knæ, skulder, ankel) holder tapen typisk fra 2 – 5 dage. Midt på ryggen, hvor der ikke er så meget bevægelighed kan tapen måske sidder i helt op til 14 dage, selvom du bader hver dag. Vi anbefaler at tage tapen af efter en uge og give huden pause en dags tid inden ny optapening.
  • Oplever du det er svært at få tapen af, så smør den med lidt madolie og lad det virke i 5 minutter, så er tapen nemmere at få af. Træk altid tapen af med hårenes vokseretning for at undgå irritation af hårsækkene.
  • Du kan sagtens have KT Tape på under kompressionsstrømper og sports-BH.
Bedste resultater fås ved at påsætte tapen mindst 60 minutter før fysisk aktivitet.
 
  • Brug ikke KT Tape hvis du er diagnosticeret med kræft, da det kan forstyrre behandling og behandlingsforløb, som din læge foreskriver.
  • Brug ikke KT tape på maven, hvis du er gravid uden forudgående konsultation hos lægen.